Eriksen bryder tavsheden.
Lige nu læser andre
Christian Eriksen ser tilbage på tiden i Brentford som en af de mest betydningsfulde perioder i sin karriere.
I et interview med Tottenhams officielle kampmagasin fortæller danskeren, hvordan Thomas Frank gav ham muligheden for at vende tilbage til professionel fodbold, bare syv måneder efter sit hjertestop ved EM i 2021.
Efter episoden stod Eriksen uden kontrakt, da Inter ophævede aftalen på grund af reglerne i Italien.
Det var uvist, om han nogensinde ville kunne spille igen, indtil Thomas Frank kontaktede ham og tilbød en plads i Premier League-klubben Brentford.
“Jeg kom fra et tilbageslag”
“Jeg kom fra et tilbageslag til at kunne vise, hvad jeg kunne som fodboldspiller. Thomas gav mig den chance, og jeg vil altid være meget taknemmelig over for ham,” sagde Christian Eriksen om tiden under Thomas Frank, hvor han nåede at spille 11 kampe.
Læs også
“Han ved, hvor taknemmelig jeg er for, at han gav mig den mulighed for at komme tilbage og spille igen.” siger Christian Eriksen Via Tottenham Hotspurs hjemmeside.
Eriksen beskrev opholdet som noget helt særligt, både på grund af menneskerne omkring holdet og oplevelsen af at kunne vende tilbage til spillet, han troede, han havde mistet.
“Det var en særlig tid”
“Det var en særlig tid. Brentford er en særlig klub, og de havde en fantastisk gruppe af spillere, mens jeg var der,” sagde Eriksen.
Han udtrykte samtidig sin glæde over, at Thomas Frank i dag fortsætter sin succes i Tottenham:
“Jeg er så glad for at se Thomas fortsætte med at gøre det godt i Spurs. Først og fremmest er Thomas en god træner. Som person er han virkelig et fantastisk menneske. Han er god til at få det bedste ud af folk, og han er en meget dygtig taktiker.”
En relation med rødder i ungdomsårene
Læs også
Eriksen og Frank arbejdede første gang sammen på det danske U17-landshold.
Genforeningen i Brentford blev et vendepunkt for danskeren, som fandt tilbage til både form og glæde efter sin alvorlige helbredskrise.
For Eriksen står tiden i Brentford som et bevis på, at tillid og lederskab kan ændre alt. Thomas Frank gav ham chancen og Eriksen greb den.