Hvorfor spilles Wimbledon på græs? Svaret vil overraske dig

Wimbledon står atter for døren igen.

Snart flokkes tennisfans fra nær og fjern nemlig til den traditionsrige turnering i det sydvestlige London, og som sædvanlig står den på hvide outfits, jordbær med fløde og, selvfølgelig, det berømte grønne underlag.

Det skriver mediet express.co.uk.

Det kan virke skørt, men tennis blev faktisk født på en græsplæne i England.

I 1872 begyndte en flok advokater og læger fra Leamington Spa at slå bolde over et net, og voila – lawn tennis var opfundet.

Allerede fem år efter blev Wimbledon født, og siden har turneringen nægtet at skifte ud med moderne alternativer.

Man holder stædigt fast i græsset, som om man stadig levede i Victoriatidens England.

Græs er hurtigere, men også farligere

Græsset er ikke blot et nostalgisk valg.

Det er også en af de hurtigste overflader i tennisverdenen. Her springer bolden lavere, og kampene afgøres ofte i lynhurtige dueller.

Det betyder, at spillerne skal være skarpe og reagerer på splitsekunder, før bolden forsvinder i horisonten – eller mere sandsynligt: lige forbi næsen på modstanderen.

Men græsset har også sine ulemper.

Det er glat som en ål, især når det engelske sommervejr slår om til klassisk regnvejr.

Spillerne må ofte finde sig i at ryge på rumpen foran hele verdens tv-seere, hvilket både kan være pinligt og smertefuldt.

Engang var det standarden

Engang var græs faktisk standarden ved alle Grand Slams undtagen French Open.

Men i 1975 skiftede US Open til grus og senere til hårde baner. Australian Open vinkede farvel til græsset i 1980’erne.

Wimbledon holder dog stædigt fast og er i dag den eneste tilbageværende Grand Slam, hvor græsset stadig hersker.

Så næste gang du sidder med jordbær og fløde og tænker ‘Hvorfor pokker spiller de stadig på det skøre græs?’, så husk på, at der trods alt er mening bag galskaben.

Det er simpelthen tennis, som tennis var tiltænkt – hurtigt, skørt og lidt farligt. Præcis som englænderne kan lide det.