Anders Antonsen blev inviteret til særlig turnering og vandt den: Så vanvittigt mange penge tjente han

Af: Emil Martesen

|

06/03/2025 07:37

Badminton
Foto: Shi Tang/Getty Images
Foto: Shi Tang/Getty Images
Så vanvittigt mange penge tjente han.

Mest læste i dag

Anders Antonsen har allerede rettet blikket mod All England, hvor verdens bedste badmintonspillere snart tørner sammen i jagten på hæder og ære.

Men skulle det – mod forventning – ende med en tidlig exit for danskeren, så behøver han ikke ligefrem at ligge søvnløs over den økonomiske del.

For nytårsturen til Kina viste sig at være en guldgrube af dimensioner.

Han blev inviteret til den særlige turnering King Cup – og hvad gjorde han? Han tog afsted, spillede sig igennem feltet og gik hele vejen. Og det betalte sig på mere end én måde.

Første udgave af badmintonturneringen King Cup blev nemlig afholdt som en showevent i Kina, men der var langt mere på spil end bare æren.

Turneringen, der er skabt af legenden Lin Dan, bød ikke på ranglistepoint, men der var til gengæld en præmiesum, der kunne få selv de mest garvede spillere til at spidse ører.

Antonsen stod over for den blot 18-årige kineser Hu Zhe An i finalen, og her fik han alt andet end en nem dag på kontoret.

Den unge tidligere juniorverdensmester pressede danskeren ud i tre sæt, og finalen udviklede sig til et sandt drama.

I en af de afgørende situationer var der endda ophedet diskussion med dommeren, da et slag fra kineseren fejlagtigt blev dømt inde.

Heldigvis blev afgørelsen omgjort, og Antonsen kunne kort efter strække armene i vejret som vinder af King Cup.

Millionregn over Antonsen

Selvom turneringen ikke figurerer på den officielle badmintonkalender, var det ikke småpenge, der var på spil.

Med sejren kunne Antonsen nemlig indkassere en præmiesum på intet mindre end 1.055.527 millioner kroner, og det er en gevinst, der faktisk overstiger præmien for en titel ved selveste All England.

Den danske stjerne var da heller ikke sen til at sende rosende ord til turneringen og dens bagmænd:

"En stor tak til Lin Dan og King Cup for invitationen. I har flyttet barren for, hvordan man tager sig af spillerne og giver publikum en bedre oplevelse. Godt gået," skrev han på Instagram.

Karrierens bedste år – og mere i vente

King Cup-triumfen blev en fornem afslutning på et 2024, der har været intet mindre end Antonsens bedste sæson nogensinde. Fire officielle titler, heriblandt to på Super 1000-niveau, cementerede hans position i verdenseliten.

Nu venter en velfortjent pause, inden han igen skal ud og jage de helt store trofæer – med All England som den næste store test.

Du kan se Anders Antonsens opslag herunder: