Chokeret Viktor Axelsen slår fast: "Jeg har aldrig prøvet noget lignende"

Af: Emil Martesen

|

06/09/2023 18:00

Badminton
Foto: Fred Lee/Getty Images
Foto: Fred Lee/Getty Images
Den danske badmintonstjerne slog fast, at han aldrig har prøvet noget lignende.

Mest læste i dag

I en første runde kamp ved China Open, stod verdensetteren Viktor Axelsen ansigt til ansigt med en usædvanlig udfordring.

Hans modstander, den indonesiske spiller Wardoyo, valgte at krydre kampen med nogle særprægede jubelråb, der lød som "juhuuu", en handling der ikke kun fik kommentatorerne, men også Viktor Axelsen selv, til at bryde ud i grin.

Dette uventede element i kampen fik Axelsen til at reflektere over situationen med en blanding af humor og alvor:

"Jeg tænkte bare 'hvad fanden sker der?'. Jeg har aldrig prøvet noget lignende", lød det fra Viktor Axelsen til TV 2 inden han fortsatte:

"Det var da mega provokerende. På den anden side var det også grineren nok. Jeg tror egentlig bare, at han prøvede at spille på alle tangenter og få mig lidt ud af den. Det gjorde mig egentlig bare mere motiveret for at kunne give ham et huhu-hihi den anden vej".

Wardoyos jubelråb begyndte ved stillingen 8-6 i første sæt, og fortsatte sporadisk gennem kampen, indtil han modtog en advarsel fra dommeren.

Viktor Axelsen, der på et tidspunkt svarede igen med et lignende "juhuuu", formåede at bevare sit fokus og endte med at vinde kampen i to sæt.

Viktor Axelsen har nu øjnene rettet mod sin næste kamp i turneringen mod Wang Tzu Wei.