Af: Nicolai Busekist
|
12/01/2024 09:00
Mest læste i dag
I disse dage deltager Viktor Axelsen i Malaysia Open, hvor han torsdag vandt sin anden kamp. Her stod han overfor Lee Cheuk Yiu, men kampen gik ikke helt, som han havde regnet med.
På papiret var det en kamp, som Viktor Axelsen gerne skulle vinde, hvilket han også gjorde. Han var dog i store problemer flere gange undervejs, hvorfor han måtte grave dybt for at sikre sig sejren i sidste ende.
Efter kampen havde han selv svært ved at forstå, hvordan det lykkedes ham at hive en sejr i land. Derfor var han naturligvis også glad for, at det lykkedes ham, selvom der var en del bump på vejen mod sejr.
"Jeg er egentlig bare glad for, at jeg vinder kampen. Hvordan jeg vinder… Det ved jeg ikke, men det gjorde jeg, og det skal man kunne på de her dage, hvor tæt på ingenting fungerer," siger Axelsen til TV 2 Sport.
I sidste sæson havde den danske stjerne store problemer med fysikken. Undervejs i kampen mod Lee Cheuk Yiu så det ud til, at det begyndte at blive aktuelt igen, da han tog sig selv til benet flere gange .
Han har efterfølgende forklaret, at han følte sig 'ved siden af sig selv' - både fysisk og mentalt. Men det var tilfældet, havde han alligevel en klar forventning om, at han ville være i stand til at levere bedre.
"Fysisk og mentalt føler jeg, at jeg var ved siden af mig selv derinde i dag (torsdag, red.)," lyder det fra Viktor Axelsen.
Fredag skal han i kamp igen, men denne gang er det Ng Ka Long Angus, der står på den anden side af nettet. Ham har han vundet over flere gange før i karrieren, hvorfor der er positive forventninger til udfaldet af kampen.
Fodbold
Tennis