Mest læste i dag
Det er ikke noget nyt, at 2023 på mange punkter var et svært år for Viktor Axelsen. Til trods for, at han vandt flere store titler, var det også et år, der var meget præget af skader.
Han havde især store problemer med en skade i foden, som blev ved med at volde ham store problemer i et stykke tid. Blandt andet var det også noget, som han kunne mærke til, da han i december deltog i sæsonfinalen.
Heldigvis var det ikke noget, som han kunne mærke, da han tirsdag morgen dansk tid spillede mod Loh Kean Yew ved Malaysia Open. Derfor var det også en kamp, som han relativt sikkert formåede at vinde.
Efter kampen har han ikke tøvet med at slå fast, at han er meget tilfreds med den indsats, han leverede. I denne forbindelse har han også fortalt, at han ikke har mærket noget til sin fod, hvilket han er rigtig glad for.
"Jeg er virkelig, virkelig godt tilfreds. Jeg er faktisk meget tilfreds. Det er noget af det bedste, jeg har spillet i et langt stykke tid. Og udover dét er det første gang i nok tre måneder, at jeg ikke har ondt i foden. Det er superfedt. Det er egentlig det, jeg er mest glad for," siger han til TV 2 Sport.
Den danske badmintonstjerne har også fortalt, at han er glad for, at han var i stand til at forblive tålmodig. Det var nemlig denne tilgang til kampen, der endte med at gøre en stor forskel for dens udfald.
"Jeg vidste godt, at hvis jeg overlevede det første angreb fra Loh og kunne få duellerne længere, så var der en god mulighed for, at jeg også ville vinde pointet. Jeg er godt tilfreds med min tålmodighed og mine bevægelser i dag," siger han.
Viktor Axelsen skal i aktion igen torsdag, hvor det denne gang er Cheuk Yiu Lee, der står på den anden side af nettet.