Finalemodstander kommer med stor hyldest af Holger Rune

Af: Nicolai Busekist

|

07/01/2024 15:00

Holger Rune var søndag morgen dansk tid i finalen ved Brisbane International, hvor han tabte til 32-årige Grigor Dimitrov.

Mest læste i dag

Holger Rune leverede en flot kamp søndag morgen, men det var ikke nok til at sikre sig sejren over Grigor Dimitrov. Derfor var det også den 32-årige bulgarer, der fik lov til at give vinderinterview på banen.

Her var det tydeligt at både se og høre, at han var meget berørt over at have vundet ATP 250-turneringen i Brisbane. Alligevel brugte han faktisk en stor del af sin taletid på at rose sin danske modstander.

Han lagde ud ved at sige, at han var rørt over at have vundet finalen. Men umiddelbart derefter vendte han sig rundt for at tale direkte til den 20-årige danske tennisstjerne.

"Det er svært at beskrive det hele med ord lige nu, men jeg vil gerne starte med Holger Rune og hans team. Hvilken spiller. Ærligt talt. Vi har spillet flere gange mod hinanden og har trænet sammen. Du har allerede opnået så meget i en relativt kort karriere," sagde han ifølge TV 2 Sport.

Det var en rigtig flot kamp fra begge sider, og derfor var det også nydelig tennis, som de mange tilskuere i Brisbane fik at se. Dette roste han også sin danske modstander for, ligesom han spåede en stor frem for ham.

"Du har spillet fantastisk tennis, så tillykke. Også selvom det ikke var det resultat, du ville have. Fremtiden er lys for dig og dit team. Det bedste fra dig er stadig i vente," fortsatte han.

Under det meste af talen kiggede han direkte på Rune, som anerkendte de flotte ved med at vip på hovedet og en tommelfinger i vejret.

Efter søndagens kamp har Rune mulighed for at slappe en smule af, inden han skal til Melbourne. Her skal han først spille en opvisningsturnering, inden det er tid til Australian Open, som er årets første Grand Slam-turnering.