Mest læste i dag
Simon Kjær står uden kontrakt til sommer, hvilket betyder, at han frit kan skifte til en anden klub. Tilsyneladende har det fået flere klubber til at kigge i retning af den danske forsvarer.
Umiddelbart er der ikke noget, der indikerer, at han nærmer sig en ny kontrakt i AC Milan. Derfor er det meget sandsynligt, at han må se sig om efter et nyt sted at spille fodbold til sommer.
I denne forbindelse har han mulighed for at fortsætte sin karriere i Tyrkiet. Ifølge den tyrkiske journalist Arda Birben er der interesse for ham i Fenerbache, eftersom han kan hentes på en fri transfer.
Han melder desuden, at de allerede har rettet henvendelse for at høre, hvorvidt der vil være interesse for et skifte. Det vides dog ikke, om den 34-årige dansker har interesse i et skifte til Fenerbahce.
Tidligere har mediet Daily Mercato også meldt om interesse fra Stade Rennais, der spiller i Ligue 1 i Frankrig. Det er derfor ikke sikkert, at han er nødt til at rejse til Tyrkiet, såfremt han vil finde sig en ny klub til sommer.
Det er ikke blevet til meget tid på banen for Simon Kjær i denne sæson, hvor han kun har spillet 488 minutter fordelt på ti kampe. Ni af disse kampe har været i Serie A, mens den sidste var i Champions League.
Det er forårsaget af en kombination af, at han i denne sæson har hæmmet af skader, og at han ikke er en af de foretrukne spillere under Stefano Pioli. Netop dette kan også tale for, at han forlader den italienske klub til sommer.
At han skulle ende i Tyrkiet, virker dog ikke sandsynligt på nuværende tidspunkt, eftersom der også er interesse fra andre klubber. Ligeledes er en ny kontrakt med AC Milan ikke udelukket.
Fodbold
Tennis