Måtte have behandling: Rafael Nadal taler ud om potentiel skade
Af: Nicolai Busekist
|
06/01/2024 08:00
Mest læste i dag
Fredag var Rafael Nadal i aktion ved ATP 250-turneringen i Brisbane. Her mødte han australske Jordan Thompson, som endte med at trække sig sejrrigt ud af kampen.
De måtte ud i tre sæt, inden en vinder blev vundet. Den spanske stjerne havde ellers flere matchbolde, men fik dem ikke udnyttet. I stedet fik Thompson presset kampen ud i tredje sæt, som han vandt.
Under kampen måtte Nadal forlade banen for at få behandling, hvilket naturligvis skabte frygt for, at han var blevet skadet på ny.
Efterfølgende har han på sit pressemøde udtalt sig om dette. Her forklarede han, at han kunne mærke smerte i sin højre hofte, men ikke på samme måde som sidste år. Derimod var det ikke den samme 'drastiske' fornemmelse, som han mærkede sidste år.
"Det er et meget lignende sted som det, der skete sidste år, men noget andet. Jeg mærker det mere i musklen. Sidste år var det senen. Jeg føler, at musklen er træt," sagde han ifølge Tennis365.
"Det er bestemt ikke det samme som sidste år, for da det skete sidste år, følte jeg noget drastisk med det samme."
"I dag mærkede jeg ikke noget. Det eneste problem er, da stedet er det samme, er du en lille smule mere bange end normalt."
"I den ideelle verden er musklen overbelastet efter et par dages indsats og en meget hård kamp. Det vil være den ideelle ting, noget som vi ved, der kan ske i dag."
Han sagde også, at han selv håber på at have det bedre i dag. Hvis det vise sig ikke at være tilfældet, så er han nødt til at lave yderligere tests.
"Jeg håber virkelig, at følelsen er bedre i morgen (i dag, red.) og efter i morgen. Så er det en perfekt nyhed. Hvis ikke, så vil vi lave en test, og så må vi se," sagde han.