Af: Nicolai Busekist
|
18/10/2024 15:16
Mest læste i dag
Viktor Axelsen er en mand, der har vundet alt, der er værd at vinde i badminton. Til trods for dette, så er han stadig sulten efter mere. Det er der naturligvis mange, der har svært ved at forstå, da det kan virke utroligt at holde motivationen oppe efter så mange titler.
Hans seneste helt store triumf var ved OL i Paris, hvor den danske stjerne formåede at forsvare sin guldmedalje - og endda på en meget overbevisende måde.
Kort tid efter tog han en tur til Hong Kong, hvor det også lykkedes ham at vinde Hong Kong Open. Denne uge har han deltaget i Denmark Open, men her gik det desværre ikke helt som det skulle, da han var nødt til at trække sig fra sin anden kamp med sygdom.
Alligevel er det meget tydeligt, at den 30-årige dansker har en helt særlig måde at gå til sin sport på, da han ellers ikke ville kunne holde dampen oppe. Og nu har han i et interview med TV 2 Sport afsløret, hvordan han bliver ved med at holde sig selv motiveret.
"Jeg bliver ved med at sætte mig selv små delmål - både i træning og i turneringer. Små detaljer i spillet, som jeg gerne vil blive bedre til," lød det fra den danske stjerne.
"Jeg tror meget på, at hvis du skal blive god til noget, skal du blive ved med at finde de små ting, hvor du føler, du kan blive bedre - om det er et løft på nettet, et netrul eller hvad det er … Det er de ting, der tænder mig."
Axelsen havde naturligvis håbet på at kunne gå hele vejen ved Denmark Open, da turneringen bliver spillet i Odense, som er hans hjemby. Desværre kom sygdom i verden for dette.
Fodbold
Tennis