Mest læste i dag
Efter en kamp, der kunne være gået begge veje, måtte Viktor Axelsen lørdag forlade banen som taber af semifinalen ved Super 1000-turneringen Malaysia Open.
Her stod han overfor Shi Yuqi, som han også spillede mod to gange ved sæsonfinalerne i december. Første kamp i gruppespillet tabte han, inden han vandt over kineseren i finalen.
Lørdag fik den danske stjerne endnu en chance for at besejren den kinesiske profil. Sådan skulle det dog ikke gå, da det var Shi Yuqi, der trak sig sejrrigt ud af den dramatiske kamp.
Desværre måtte han ikke blot acceptere et nederlag, for han slog også sit knæ undervejs i kampen.
Det skete under en duel, hvor han måtte kaste sig rundt på banen for at holde sig inde i kampen. Efter kampen har han forklaret, at han er en anelse bekymret for det.
På den anden side kan det også være, at det ikke er noget særligt. Efter kampen har han forklaret, at det ikke var noget han mærkede til, mens han spillede. Først efter kampen har han observeret lidt smerte.
"Jeg er lidt bekymret for knæet," siger han til TV 2 Sport, og fortsætter:
"Jeg håber bare, at jeg har fået et ordentligt slag. I kampens hede mærkede jeg ikke så meget til det, men jeg kan godt mærke, at det dunker lidt nu. Men jeg finder ud af det."
Hvis Viktor Axelsen havde sikret sig en sejr i semifinalen, havde seerne fået en dansk finale. I den anden semifinale var det nemlig Anders Antonsen, der forlod banen med en sejr.
Men da hans landsmand ikke kunne sikre sig sejr over Shi Yuqi, er det nu ham, som Anders Antonsen venter i finalen. Dette sikrede han sig med en sejr over Lin Chun-Yi i sin semifinale.
Fodbold
Tennis