Af: Nicolai Busekist
|
14/12/2023 09:00
Mest læste i dag
Viktor Axelsen har været udnævnt som en af de store favoritter til at vinde sæsonfinalerne. Han er dog ikke kommet godt fra start, da han onsdag tabte sin første kamp, hvor han mødte Shi Yuqi.
Det betyder dog ikke, at han er ude af turneringen. De første kampe bliver nemlig afviklet som et gruppespil. Derfor er der stadig en mulighed for, at den danske badmintonstjerne kan avancere fra sin gruppe.
Efter kampen udtalte han sig til TV 2 Sport, hvor han ikke lagde skjul på, at han var skuffet over sin egen præstation. Omvendt forsøgte han dog ikke at komme med undskyldninger for, hvorfor han tabte. Derimod erkendte han, at han ganske enkelt ikke spillede godt nok.
"Der er ingen undskyldninger herfra. Jeg spillede ikke godt nok og bevægede mig som en flodhest. Det er mit eget problem," sagde han blandt andet.
Derudover sagde han, at han var overrasket over, at han i det hele taget fik 19 point i de to sæt. Ligeledes slog den danske badmintonspiller fast, at han ikke spillede på et niveau, der gjorde, at han fortjente en sejr.
Efterfølgende blev han spurgt om sit syn på den næste kamp, som han spiller torsdag. Her gjorde han nærmest grin med sig selv, da han svarede meget ironisk på spørgsmålet.
"Så er der en ny dag i morgen (torsdag red.), hvor jeg også skal kæmpe med det, jeg har. Lad os prøve at gå efter et sæt i morgen – det kunne være superfedt," lød det far ham.
Torsdagens kamp er vigtig for Axelsen. Formår han ikke at vinde denne kamp, ser det sort ud i forhold til at sikre sig avancement. Derfor er han nødt til at tage sit højeste niveau med på banen.
Fodbold
Tennis