Af: Nicolai Busekist
|
13/12/2023 11:00
Mest læste i dag
Der er flere spillere, der meldes på vej væk fra Manchester United, fordi de ikke får spilletid. Blandt andet er der forlydender om, at Christian Eriksen kan blive solgt i det kommende transfervindue.
Det er dog ikke den danske midtbanespiller, der er interesse i La Liga. Derimod er det en af hans midtbanekollegaer, der potentielt kan fortsætte sin karriere i det spanske.
Han er nemlig endt på radaren i Girona, der er alene i front i La Liga. Sandsynligvis bliver det svært for dem at holde fast i føringen, men ambitionerne er høje. Derfor ønsker de som minimum at sikre sig europæisk fodbold i næste sæson.
For at nå dette mål, er de dog overbevist om, at de er nødt til at hente forstærkninger. Dette har fået dem til at kigge i retning af United, da de ønsker at hente midtbanespiller Donny van de Beek. Det forventes, at han bliver udlejet i januar, da han ikke får spilletid under Ten Hag.
Girona er et af de hold, der er åbne for at tilbyde ham en kontrakt, lyder det fra transferjournalist Fabrizio Romano.
Dog er de ikke ene om at have et godt øje til ham. Der er nemlig også stor interesse fra tyske Eintracht Frankfurt, der siges at være favoritter til at hente ham. Derfor kan det blive svært for Girona at indgå en aftale med Van de Beek.
Ifølge Football Espana vil de forsøge at overtale ham til at vælge Girona, ved at pege på deres succes med at udvikle spillere, der er blevet kasseret i europæiske topklubber. De håber dermed, at de kan få ham til at se klubben som et springbræt.
Fodbold
Tennis