Af: Nicolai Busekist
|
10/07/2024 14:49
Mest læste i dag
Hvis du længe har gået med en drøm om at blive ejer af et NBA-hold, så har du nu muligheden. Du er dog nødt til at have en meget velpolstret pengepung, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at lege med på dette niveau.
Wyc Grousbeck, der er ejer af Boston Celtics, er klar til at sælge det ikoniske NBA-hold. Med en 18. sejr i finalen sikrede holdet sig for nylig rekorden som det NBA-hold, der har vundet flest mesterskaber. Og står det til Grousbeck, så kommer de snart til at slå endnu en rekord.
Han har valgt at sætte holdet til salg til en pris, der gør, at der vil blive sat rekord. Det har han selv afsløret i et interview med CNBC.
"Jeg har ikke tænkt meget over det, men jeg er et konkurrencemenneske, så hvorfor ikke?" sagde han ifølge Ritzau om det faktum, at han står til at slå rekord med salget af Boston Celtics.
Da Mat Ishbia i 2022 købte Phoenix Suns var han med til at sætte en ny rekord. Dengang betalte han omkring fire milliarder dollars, hvilket svarer til cirka 28 milliarder kroner, for at bliver ejer af NBA-holdet.
Skulle man have et ønske om at blive ejer af Boston Celtics, skal man dog forvente at betale mere end dette. Ifølge Forbes er holdet det fjerde mest værdifulde i NBA, og har en værdi på 4,7 milliarder dollars, hvilket svarer til cirka 32 milliarder kroner.
Grousbeck har i sit interview sagt, at han har i sinde at sælge Bolton Celtics ad to omgange. Han vil starte med at sælge den andel på 51 procent, som han og hans familie. Dernæst vil han rette fokus mod at facilitere et salg af de øvrige 49 procent, der ejes af en række minoritetsaktionærer.
Fodbold
Tennis