Promoter Frank Warren har udtalt sig om, hvornår en kamp mellem Tyson Fury og Anthony Joshua kan finde sted. Hvis du havde håbet på, at det kunne blive i år, så bliver du dog skuffet.
Fury skal bokse den 18. maj, hvor han møder Oleksandr Usyk i en kamp i Saudi-Arabien. Her er der tale om en kamp, der har været længe undervejs. Mange fans ser frem til den, da den kommer til at afgøre, hvem der bliver den ubestridte sværvægtsmester.
Desuden er der en klausul i deres kontrakt, der gør, at taberen kan bede om en revanche. Da de begge kommer til at tjene rigtig mange penge på de to kampe, er det meget usandsynligt, at denne klausul ikke vil blive udnyttet.
Joshua var senest i aktion mod Francis Ngannou, som han besejrede på meget overbevisende vis. Det har medført, at han nu er begyndt at kigge i retning af en kamp mod Fury, men det ser ud til, at den lader vente på sig.
"En af dem er helt klart," svarede Warren til Sky Sports, da han blev spurgt, om Furys planer for i år inkluderer Usyk,.
"Disse fyre får mange, mange penge for disse kampe. Taberen er jeg helt sikker på vil udløse omkampsklausulen på grund af den økonomi, der er involveret."
"Næste marts. Hvis Tyson gør, hvad jeg tror, han vil gøre, og AJ fortsætter med at vinde, er jeg sikker på, at det vil skabe en stor kamp."