Af: Nicolai Busekist
|
05/03/2024 09:03
Mest læste i dag
Flere boksere har fundet ud af, at der er mange penge forbundet med at tage imod en kamp i Saudi-Arabien. Det har Anthony Joshua fået øjnene op for, da han flere gange har bokset i Mellemøsten.
Det skal han igen fredag i denne uge, hvor han skal bøde Francis Ngannou. Det er en kamp, som står til at indbringe den britiske stjerne et meget højt beløb.
Joshua var senest i aktion, da han vandt over Otto Wallin i en kamp, hvor han ikke var helt overbevisende. Derfor har der også været tvivl om, hvordan han kommer til at klare sig mod Ngannou.
Det er især tilfældet, da Ngannou overraskede stort i sin seneste kamp, hvor han mødte Tyson Fury. Hvad der så ud til at være en nem kamp for Fury, viste sig at være det modsatte - og han blev endda slået i gulvet af Ngannou.
Uanset om Joshua vinder eller taber sin kamp mod Ngannou, så er han sikker på at kunne tage en stor pose penge med hjem. Det samme gør sig naturligvis også gældende for den tidligere UFC-mester.
Ifølge Sport Business Journal kommer Joshua til at tjene intet mindre end 31 millioner pund på den kommende kamp, hvilket svarer til omtrent 270 millioner kroner.
Derfor er der ikke nogen tvivl om, at det er en rigtig god forretning for ham at bokse i Saudi-Arabien. Det samme er tilfældet for Ngannou, der dog ikke står til at tjene helt så mange penge.
Derimod må han tage til takke med en betaling på 16 millioner pund, svarende til cirka 140 millioner kroner.
Selvom Joshua kommer til at tjene betydeligt mere, er Ngannou næppe utilfreds med sin betaling. Det er nemlig markant mere, end han har været vant til at tjene for sine kampe i UFC.
Fodbold
Tennis