Af: Emil Martesen
|
26/06/2024 12:39
Mest læste i dag
I sportens verden er det ofte underdog'en, der vinder publikums hjerter, mens de mest dominerende udøvere sjældent opnår samme popularitet.
Tadej Pogacar er dog en undtagelse.
Som en af de mest succesfulde ryttere i feltet, har han også formået at blive en af de mest elskede.
Ifølge den ikoniske skikkelse i fransk cykling, Bernard Hinault, er der en klar årsag til den nærmest universelle kærlighed til den slovenske leder af UAE Team Emirates:
"Pogacar er mere legesyg end Jonas Vingegaard. Og så er der det smil..." lyder det fra ham i en samtale med Eurosport, inden han fortsætter:
"Sport er ikke et job. Det er en leg, en fornøjelse, en glæde".
Bernard Hinault, der selv har vundet Tour de France fem gange, ser mange ligheder mellem sig selv og Pogacar samt legenden Eddy Merckx:
"Han vinder om foråret, han vinder om sommeren, han vinder i slutningen af sæsonen", lyder det fra den 69-årige Bernard Hinault.
Han lægger ikke skjul på, at han er den der kommer tættest på dem, fordi han angriber og har det sjovt:
"Han er den, der kommer tættest på os, ærligt talt. Han angriber, han har det sjovt, han er glad".
Det er ikke første gang, han har rost Tadej Pogacar.
Efter slovenerens dominerende sejr i Giro d'Italia tidligere i år, var Bernard Hinault klar i spyttet med sin beundring til den slovenske stjerne:
"Vi kommer fra forskellige generationer, men jeg kan godt lide hans karakter og temperament", fortalte han tilbage i maj til det italienske medie La Gazzetta dello Sport
Efter sin dominans i Giro d'Italia og rivalernes skadesplagede forberedelser, er Tadej Pogacar den store forhåndsfavorit til Tour de France 2024.
Fodbold
Tennis