Mest læste i dag
Der skal ikke være nogen tvivl om, at Jakob Fuglsang har en meget glorværdig karriere bag sig. Når det er sagt, så kan man dog heller ikke komme udenom, at nogle sæsoner har været bedre end andre.
Blandt andet var 2019 et særligt godt år for Fuglsang. Her var han flere gange på podiet i nogle af de største cykelløb i verden. Derfor er det også et år, som han ser tilbage med stor glæde.
I løbet af sæsonen leverede han flere store resultater, men det er især hans historiske Ardenner-kampagne, der gør det værd at se tilbage på. Ikke nok med, at han var på podiet i både Amstel Gold Race og Flèche Wallonne, så vandt han også Liege-Bastogne-Liege.
Fuglsang lægger ikke skjul på, at det er et år, som han ser tilbage på med stor glæde. Og tilsyneladende er han også klar til at gå langt for at få et lignende år - han er endda villig til at sælge sin egen mor.
"Jeg ville sælge min mor for at gøre det igen. Ej, det er måske ikke helt rigtigt," siger han med et grin til Ekstra Bladet.
"Det er selvfølgelig noget, jeg ser tilbage på med stolthed, og noget, som formentlig ikke kommer til at gentage sig. Men jeg har været der og kan se tilbage på det med stolthed."
De seneste år har Fuglsang ikke været i stand til at levere på samme niveau. Derfor har han også svært ved at tro på, at det er noget, han kommer til at opleve igen.
Tværtimod har der på det seneste været meldinger om, at den 39-årige dansker kan være i gang med sin sidste sæson som cykelrytter.
Fodbold
Tennis