Emil Martesen
Nye oplysninger kaster et andet lys over det opsigtsvækkende brud, der har fået cykelverdenen til at spidse ører.
Når en af cykelsportens mest indflydelsesrige trænerskikkelser pludselig forsvinder fra et af verdens stærkeste hold, sætter det naturligt gang i spekulationerne, især når det drejer sig om manden, der har stået så tæt på Jonas Vingegaards udvikling fra talentfuld hjælperytter til dobbelt Tour de France-vinder.
Tim Heemskerks afgang fra Team Visma | Lease a Bike denne vinter blev officielt forklaret med hensyn til kreativ retning og fremtidig struktur, men nye udtalelser tegner et mere nuanceret billede af, hvad der reelt kan have ligget bag beslutningen.
Et system større end individet
Ifølge den tidligere professionelle rytter Thomas Dekker er forklaringen mindre dramatisk, end mange forestiller sig.
I podcasten Live Slow Ride Fast peger han på, at Vismas interne filosofi konsekvent har prioriteret systemet over enkeltpersoner.
“Der er ikke plads til et voksende ego hos Visma”, siger Dekker og sætter to streger under, at holdets succes bygger på struktur frem for personligheder.
Heemskerk kom til organisationen i 2019 uden den store opmærksomhed, men blev hurtigt en central figur gennem samarbejdet med Vingegaard.
Dekker forklarer, at netop den udvikling kan skabe spændinger i et setup, hvor kollektivet altid skal være større end individet.
“Visma vil have, at holdet er større end nogen enkeltperson. Hvis et ego vokser ud over det, passer det ikke længere ind i systemet”, siger han.
Efter otte år i organisationen erkendte Heemskerk selv, at det blev stadig sværere at bevare kreativ frihed inden for et mere centraliseret performanceapparat. Hans opgaver blev hurtigt fordelt internt, herunder ansvaret omkring Vingegaard.
Selv stjerner følger samme regler
Dekker fremhæver, at situationen ikke nødvendigvis handler om personlig konflikt, men at Vingegaards tætte relation til Heemskerk kan have haft betydning.
Podcastværten Laurens ten Dam bemærker, at ‘Jonas sandsynligvis lænede sig for meget op ad Heemskerk, hvilket gav mindre plads til de øvrige trænere. Det passer ganske enkelt ikke med den måde, Visma ønsker at arbejde på’.
Budskabet er tydeligt. Selv en dobbelt Tour de France-vinder kan ikke omforme holdets struktur efter egne præferencer.
Succes som kilde til spændinger
Dekker afviser, at afskeden er tegn på intern uro, og han argumenterer tværtimod for, at det netop er holdets dominans, der skaber disse situationer.
“Uden dette system vinder Vingegaard aldrig Touren to gange”, siger han og minder om, at Visma senest vandt to Grand Tours på én sæson.
Hos Visma prioriteres kontinuitet over komfort. Når balancen mellem individ og kollektiv forskydes, reagerer organisationen konsekvent.
Afgangen skal derfor ses som en forlængelse af holdets filosofi, hvor systemet altid står over den enkelte.
