Med disse ord afslører han Tadej Pogacars største svaghed
Af: Emil Martesen
|
31/05/2024 20:30
Mest læste i dag
Jonas Vingegaards evige rival har valgt en noget anderledes Tour-optakt end det øvrige favoritfelt.
Han stillede nemlig til start i årets første Grand Tour, Giro d'Italia, inden han sætter sig i cykelsadlen til verdens største cykelløb.
Men den slovenske stjerne kunne hurtigt rette fokus mod Tour de France, da han etape efter etape satte samtlige konkurrenter til vægs.
Med seks etapesejre og en næsten ti minutters føring i den samlede stilling blev det en komfortabel sejr for den slovenske cykelstjerne.
Men med en så komfortabel sejr opstod der spørgsmål om, hvorvidt den slovenske stjerne ville have haft fordel af at køre mere konservativt med henblik på Tour de France, der finder sted om under en måned.
Det skriver cyclinguptodate.com efter NBC's podcast 'Beyond the Podium', hvor den tidligere professionelle cykelrytter og nuværende sportsdirektør for EF Education-EasyPost, Tejay Van Garderen, analyserer Tadej Pogacars energiforbrug under Giro d'Italia.
Han bemærker, at der var flere etaper, hvor den slovenske stjerne kunne have sparet kræfter:
"8. etape var, hvor han satte sit hold i front, ingen er deroppe til GC. Du spilder en masse energi, dit hold spilder en masse energi. Tadej behøver ikke kun at tænke på sig selv, han også er nødt til at tænke over den indsats, hans hold yder, for hvis han siger 'jeg vil vinde i dag' og sætter sit hold i front, så betaler de for det".
Han fremhæver dog også 16. etape til Santa Cristina Valgardena, som blev kontrolleret af Movistar, og det betød, at Tadej Pogacar kun behøvede at bruge ekstra energi de sidste fem kilometer, forklarer Tejay Van Garderen.
Tejay Van Garderen roser dog Tadej Pogacars præstation:
"Det var en meget dominerende præstation, utrolig imponerende. Jeg elskede at se det", lyder det fra den nuværende sportsdirektør.
Men han mener, at Tadej Pogacar stadig har brug for at modne lidt og tænke taktisk:
"Han skal overveje, om han bruger sin energi de rigtige steder og af de rigtige grunde".