Nu er der nyt om Vingegaard-familiens store beslutning: Det gælder 1,75 millioner kroner
Af: Jesper Bengtson
|
25/04/2024 07:27
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard og hans hustru, Trine, sikrede sig for nylig en enorm villa.
Villaen, som ligger på en 16 hektar stor grund tæt ved Salling Sund, er kun et stenkast fra Glyngøre, hvor familien tidligere boede.
Den 442 kvadratmeter store ejendom er udstyret med luksuriøse faciliteter, herunder fem soveværelser, et stort køkken-alrum og et indendørs wellness-område, der har både swimmingpool med modstrømsanlæg og udsigt over sundet.
Kælderen udsigt til swimmingpoolen, så man kan få et glimt af vandaktiviteterne, mens man nyder samlingen af gode vine.
Den store grund er ikke kun perfekt for familieliv, men også for hesteentusiaster. Ejendommen inkluderer staldbygninger og en ridebane, der lever op til internationale konkurrencestandarder.
De fornemme faciliteter har parret dog heller ikke fået helt gratis. Huset var udbudt til 15.000.000 kroner, men den pris har parret ikke betalt, skriver B.T.
Det har nemlig set dagens lys, at familien Vingegaard har fået et afslag på 1.750.000, hvorfor de altså 'kun' skulle betale 13.250.000.
Bekymrende melding
Der findes ikke den cykelentusiast, som ikke ved, at Jonas Vingegaard var involveret i et meget alvorligt styrt på 4. etape af Baskerlandet Rundt.
Det medførte, at han brækkede sit kraveben, flere af sine ribben og punkterede en lunge. Den danske Tour de France-vinder blev efterfølgende indlagt på et hospital, men sidste tirsdag blev hans langt om længe udskrevet.
Hvis man spørger Mads Münster Karlsson, der er læge hos Team Danmark, så ser det ikke godt ud for Vingegaard. Han siger, at han er bange for, at den danske Visma-rytter ikke når at blive klar til Tour de France.
"Jeg håber, at han bliver klar, men jeg er bange for, at han ikke når det. Visma har udtalt, at han kun kører, hvis han er 100 procent klar, så de næste ti dage bliver afgørende. Jeg tror først, at han er på landevejen om 2-3 uger fra nu af," siger han ifølge B.T.
"Vi kender fortsat ikke meget til skadens omfang, men jeg kan have min tvivl om, han når op på det niveau, han ellers havde haft. Går der ti dage, inden han kan træne ordentligt igen, er der gået fire uger. Er han derimod snart på cyklen igen, så er chancen større."
Der har ikke været mange meldinger fra Team Visma - Lease a Bike efter styrtet. Derfor vides det heller ikke, hvad planen er for hans genoptræning - og om holdet i det hele taget selv forventer, at han bliver klar til at deltage i Tour de France senere på året.