Af: Nicolai Busekist
|
06/05/2024 14:47
Mest læste i dag
Mediet Het Nieuwsblad udgav fredag en overraskende historie med den belgiske cykelrytter Wout van Aert i hovedrollen. Det fik mange fans til at lyse op, men nu viser det sig, at der ikke er hold i historien.
Den flamske avis skrev, at Van Aert er i færd med at planlægge sin tilbagevenden til cyklen. I denne forbindelse skulle det være planlagt, at han skulle gøre comeback i Tour of Norway. Desuden skrev mediet også, at han er en del af Visma - Lease a Bikes planer for Tour de France.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Visma - Lease a Bike, der kan fortælle, at der ikke er hold i historien. De kalder den 'spekulativ' og understreger, at der endnu ikke er truffet beslutninger om Van Aerts løbsprogram. Det samme gør sig desuden gældende for Jonas Vingegaard.
"På dette tidspunkt har vi endnu ikke truffet en beslutning om Jonas' og Wouts program. Alt dette kommer an på deres genoptræning i de kommende uger," lyder det fra det hollandske storhold.
Det betyder også, at der ikke er noget nyt at komme efter i forhold til planerne for Vingegaard. Holdet har valgt at se tiden an og vil ikke træffe forhastede eller overilede beslutning med hensyn til hans tilbagevenden senere på året.
I disse dage skulle Van Aert have været i fuld gang med at køre Giro d'Italia, men han blev tvunget til at trække sig efter et slemt styrt i Dwars door Vlaanderen, hvor han brækkede syv ribben, brystbenet og kravebenet.
Selvom han har haft længere tid til sin genoptræning, det har været tilfældet for Vingegaard, er der endnu ikke truffet beslutninger om hans løbsprogram. Og derfor vides det ikke, hvorvidt han for eksempel når at blive klar til Tour of Norway.
Fodbold
Tennis