Af: Jesper Bengtson
|
24/05/2024 07:48
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard er i fuld gang med at genfinde sin topform .
Selvom han er tilbage på cyklen efter sit forfærdelige styrt, så er der stadig stor tvivl om, hvorvidt han kommer til at deltage i Tour de France eller ej.
Den store usikkerhed præger også hans hold, som stadig ikke ved, hvad målet er for den kommende Grand Tour.
Men skulle den danske cykelstjerne sætte sig i cykelsadlen, når verdens største cykelløb løber af stablen, så kan han muligvis se frem til støtte fra en uventet kant.
Det skriver Dagens.dk.
Den belgiske stjerne, Wout van Aert, kan nemlig - stik mod al forventning - være at finde fra start til verdens største cykelløb; og han kan uden tvivl få stor betydning for Vingegaards vinderchancer.
Man skal ellers ikke spole tiden ret langt tilbage, før den belgiske stjerne var klar i spyttet omkring, hvad han ville prioritere i år.
Her var Tour de France bestemt ikke en del af planerne, men et voldsomt styrt i Dwars door Vlaanderen i marts har tilsyneladende fået ham til at ændre holdning.
Wout van Aert havde oprindeligt planer om at fokusere på forårsklassikerne og Giro d'Italia i år, men skaden forhindrede ham i at deltage i disse løb, hvorfor det nu ikke er utænkeligt, at han deltager i Tour de France:
"Det er en mulighed, men det er virkelig for tidligt at sige noget om. Først skal jeg cykle her i Norge, og så skal vi analysere, hvad der er muligt for fremtiden", siger Van Aert til RTBF.
Tilbage er der kun at vente og se, om det bliver med eller uden Wout van Aert fra start, når verdens største cykelløb skydes i gang.
Fodbold
Tennis