Af: Nicolai Busekist
|
02/09/2024 09:08
Mest læste i dag
Primoz Roglic har et klart mål om at vinde Vuelta a España i år. Det har han dog gjort en kende sværere for sig selv, da han er blevet opdaget i at 'snyde', hvilket har givet ham en hård tidsstraf.
Efter 15. etape af det spanske løb, blev den slovenske stjerne idømt en straf på 20 kilometer. Årsagen er, at han med lidt over 23 kilometer til mål valgte at skifte cykel. Derefter lå han i læ af sin Red Bull-Bora-Hansgrohe-bil.
Det er ikke tilladt at gøre, og derfor blev det besluttet af løbsledelsen, at Roglic skulle have en tidsstraf. Efter denne straf har han et minut og tre sekunder op til Ben O'Connor på 1.-pladsen i den samlede stilling.
Ifølge TV 2 Sport fremgår det af løbsrapporten, at Roglic 'drog fordel af at være i læ bag sin holdbil eller udnytte slipstrømmen fra bilen'.
Han var desuden ikke alene om at blive idømt en straf, da det også blev besluttet, at hans holdkammerater Daniel Martinez og Roger Adria skulle have en straf. De stod for at føre ham tilbage til favoritfeltet, og lå derfor også i læ af holdbilen.
Desuden skriver TV 2 Sport, at det ikke lignede, at han skiftede sin cykel på grund af en defekt. I stedet handlede det om, at han ville over på en cykel, der kun havde én stor klinge fremfor to. Det var nemlig et bedre valg til den hårde afslutning på Cuitu Negru.
Roglic gjorde et forsøg på at vinde etapen, men han måtte tage til takke med en 5.-plads, da han kom ind et minut efter etapens vinder Pablo Castrillo.
Fodbold
Tennis