Tadej Pogacar afslører chokerende nyhed forud for Tour de France
Af: Nicolai Busekist
|
28/06/2024 12:40
Mest læste i dag
Man kan ikke komme udenom, at Jonas Vingegaard ikke har haft den bedste optakt til Tour de France. Han har været tvunget til at melde fra til flere store cykelløb, ligesom hans tid på cyklen har været begrænset.
Det har naturligvis været forårsaget af det faktum, at han var involveret i et meget slemt styrt på 4. etape af Baskerlandet Rundt. Her pådrog han sig både et brækket kraveben, et par brækkede ribben samt en punkteret lunge.
Af denne grund måtte han tilbringe næsten to uger på et spansk hospital, inden han kunne udskrives. Derefter har han haft fuld fokus på sin genoptræning forud for Tour de France, hvorfor han har meldt fra til alt andet.
Men nu viser det sig, at det faktisk ikke kun er den danske stjerne, der har været forstyrret i sin optakt til den franske Grand Tour. Det samme gør sig nemlig gældende for rivalen Tadej Pogacar, der er blevet ramt af coronavirus.
Ifølge TV 2 Sport er det Pogacar selv, der har løftet sløret for denne nyhed på et pressemøde. Her forklarede han, at det er omtrent ti dage siden, at han blev ramt af sygdommen. I samme ombæring slog han også fast, at han selv føler, at han er kommet sig helt over det.
Derfor er det ikke noget, der har forhindret ham i at stille til start ved Tour de France, der sættes i gang lørdag i Firenze. På den anden side har det betydet, at han ikke har kunnet træne helt, som han gerne ville.
"Covid-19 er ikke så alvorligt længere. Specielt ikke, hvis din krop allerede har haft virusset før, og det har jeg. Det gik meget hurtigt over," sagde han ifølge TV 2 Sport.
Selvom han har været ramt af sygdom, har han faktisk kun misset en enkelt dag på cyklen. Derfor kan man ikke komme udenom det faktum, at hans optakt til Tour de France stadig har været markant bedre, end det har været tilfældet for Vingegaard.