Af: Jesper Bengtson
|
10/05/2024 17:01
Mest læste i dag
Den australske fodboldverden er i dyb sorg, da det er kommet frem, at den tidligere Fremantle Dockers-spiller, Cam McCarthy, blev fundet død torsdag aften.
Han gik bort i en alder af 29 år.
Sådan skriver flere internationale medier, herunder News og The Guardian.
Det førstnævnte medie skriver, at han blev fundet livløs på en adresse i Lake Coogee torsdag aften lokal tid.
Politiet kunne senere bekræfte, at de havde været til stedet på en adresse, hvor de fandt en livløs mand:
"Omkring klokken 6.15 i går - torsdag 9. maj 2024 - blev redningsfolk kaldt ud til en adresse i Lake Coogee. Da de ankom, blev det bekræftet, at en 29-årig mand var gået bort", lyder det i udtalelsen. Politiet fortæller videre, at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet:
"Der er intet mistænkeligt ved dødsfaldet. Der vil blive udarbejdet en rapport".
Dødsfaldet har efterladt et stort tomrum i det australske fodboldmiljø. Direktøren for den australske fodboldligas spillerforening, Paul Marsh, har forsøgt at sætte ord på tragedien:
"Det er en ufattelig trist tid, og vi vil yde hvilken som helst service, som Cams familie, tidligere holdkammerater og tidligere klubber måtte behøve i denne svære periode".
Mens både fans og spillere sørger, arbejdes der på højtryk for at klarlægge dødsårsagen. Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.
Fodbold
Tennis