Mest læste i dag
Den engelske klub betalte kun cirka 450 millioner kroner for at hente den norske stjerne i Borussia Dortmund. For mange andre spillere er det en høj pris, men for Haaland har det vist sig at være et røverkøb.
I den seneste sæson blev det til hele 34 mål i Premier League for Haaland. Derfor spillede han også en stor rolle i, at de endte med at vinde den engelske liga. Ligeledes bidrog han også til, at de formåede at vinde en historisk treble.
Senere er han også blevet den spiller, der har været hurtigst til at score 50 mål i Premier League. Derfor er der ikke nogen tvivl om, at han er en vigtig spiller for City, og derfor vil de nødigt miste ham.
Men måske det kan ende med at blive en realitet, da han ifølge avisen AS overvejer et skifte til en helt anden klub. For nylig købte han en villa i Spanien, og føler sig angiveligt klar til et sceneskifte.
Derfor skulle han være klar til at skifte til Real Madrid. Hvis muligheden skulle byde sig for dette, ville han ifølge AS skrive under med det samme.
I Real Madrid arbejder man på at hente Kylian Mbappé, der til sommer står uden kontrakt, fordi hans kontrakt med PSG udløber. Men ledelsen i klubben skulle være overbevist om, at de har råd til at hente både Mbappé og Haaland.
Efter sigende er der en frikøbsklausul på 1,5 milliarder kroner i Haalands kontrakt, men den gælder kun for andre Premier League-klubber. Derfor formodes det, at en klub som Real Madrid vil kunne forhandle sig til en lavere pris.
Det kræver dog, at de i første omgang er klar til at give slip på ham. Er de ikke det, så er det næsten ligegyldigt, hvad Real Madrid står klar til at tilbyde dem.
Fodbold
Tennis