Barcelona-legende hævder, at Jude Bellingham ikke fortjente Golden Boy: Peger på to værdige vindere
Af: Nicolai Busekist
|
22/11/2023 09:00
Mest læste i dag
Den 20-årige Jude Bellingham vandt den famøse Golden Boy-pris efter et fantastisk år. Han strålede for Borussia Dortmund, som han hjalp med at opnå en 2.-plads i Bundesligaen.
Efter sit skifte til Real Madrid, har han vist sig at være en af de mest vitale spillere i truppen. Den engelske stjerne har nemlig bidraget med intet mindre end 13 mål i 14 kampe. Hertil har han også udmærket sig i kampe for Englands landshold.
Han blev den kun tredje englænder til at vinde prisen. De to andre er hhv. Wayne Rooney og Raheem Sterling.
Men Barcelona-legenden Hristo Stoichkov mener ikke, at han er den retmæssige vinder af prisen. Ganske vist beundrer han Bellingham, men han mener, at både Jamal Musiala eller Alejandro Balde er mere værdige vindere af prisen.
"Da Gavi ikke var berettiget i henhold til reglerne, burde prisen have været givet til Musiala eller Balde," sagde han til Mundo Deportivo.
"Jeg bestrider ikke Bellinghams værdi. Han er et af de største talenter i verden. Han har en masse klasse og en masse hjerne. For mig er han en blanding mellem Laudrup, Kaka og Paul Pogba. Fremtiden er hans."
"Han kommer til at kæmpe med (Kylian, red.) Mbappé og (Erling, red.) Haaland om den næste Ballon d'Or, men jeg vil gerne vide, hvad han vandt i 2023 mellem Borussia Dortmund og Real Madrid. Ikke noget."
"Hvilken succes har alle disse mål bragt til Real Madrid? Du ved godt, hvad min ven (Jose, red.) Mourinho ville sige om 'titlerne'."
Mange andre har dog hyldet Bellingham, og mener, at han er den rette vinder. Derfor er det tydeligt, at der er delte meninger om dette.