Af: Nicolai Busekist
|
25/11/2023 12:15
Mest læste i dag
På det seneste har der været spekuleret i, hvad FC Barcelona har af planer i den kommende tid. Det skyldes, at de kommer til at undvære den 19-årige Gavi i en periode.
Det har nu fået Xavi til at bekræfte, at klubben vil forsøge at hente en afløser for den unge stjerne i januars transfervindue.
Midtbanespilleren rev sit korsbånd over i en kvalifikationskamp for Spanien, hvorfor han ikke kommer i aktion resten af denne sæson. Derfor er La Liga-klubben nødt til at finde en spiller, der kan afløse ham indtil sommer.
Ifølge La Ligas regler kan klubben hente en afløser med op til 80% af værdien af Gavis løn. Og forud for deres kamp mod Rayo Vallecano, har Xavi nu bekræftet, at han er i dialog med både præsident Joan Laporta og sportsdirektør Deco om dette.
"Afløser for Gavi? Der er ikke noget at meddele. Vi vil tale med Deco for at se, hvad vi kan gøre," sagde han ifølge Daily Mail.
"Jeg er i kontakt med præsidenten og med Deco på daglig basis. Vi vil meddele, hvad vi finder passende. De kender min holdning, og jeg kender deres, og derfra handler det om at finde en konsensus"
"Vi mister tydeligvis en fodboldspiller for hele sæsonen, og vi vil se, hvad vi kan gøre. Og vi vil se, om vi kan hente nogen ind."
Han vil dog ikke komme ind på, hvad der bliver overvejet. Ligeledes vil han heller ikke kommentere på muligheden for at hente den 18-årige Vitor Roque før tid.
"Det er ikke tid til at tale om markedet. Vi har Vitor Roque, og vi kigger på andres," sagde han.
Fodbold
Tennis