Medie: Christian Eriksen kan være på vej væk fra Manchester United

Af: Nicolai Busekist

|

24/11/2023 13:00

Christian Eriksen kan være på vej væk fra Manchester United, efter en sæson, hvor resultaterne bestemt ikke har været gode.

Mest læste i dag

Erik ten Hag har haft meget svært ved at få det optimale ud af sine spillere i denne sæson. Det har medført, at der er blevet skabt resultater, der er langt under den engelske klubs standard.

Nu lyder det, at det kan ende med at få konsekvenser for en række spillere. Ifølge Manchester Evening News er der faktisk et tocifret antal spillere, der kan forlade den engelske klub næste år.

Der skulle være ønsker at forny spillermateriale, hvilket kan betyde, at det ikke kun bænkspillere, der kan blive sendt videre.

Blandt andet lyder det, at Jadon Sancho og Donny van de Beek kan blive solgt, selvom de ikke forventes at kunne indbringe det store. Netop derfor har de valgt også at rette fokus mod andre spillere, som kan sende flere penge i kassen hos United.

"Det vil blive nødvendigt at tage nogle hårde beslutninger, hvis United skal fortsætte med at bruge mange penge på transfermarkedet. To spillere, der ikke nødvendigvis fortjener at blive solgt, men som man af hensyn til Ten Hags projekt måske bliver nødt til at sælge, er Scott McTominay og Christian Eriksen," skriver lokalmediet.

"Eriksens afsked vil nok være den nemmeste at acceptere, med tanke på, at han kom hertil på en fri transfer, og at han som 31-årig ikke er fremtidens mand for United. Hans kontrakt udløber i 2025, så vinduet for at tjene et hæderligt beløb på danskeren bliver gradvist mindre."

Eriksen har i denne sæson fået en mindre rolle under Ten Hag, da han i højere grad bliver brugt som indskifter.