Af: Nicolai Busekist
|
24/11/2023 08:04
Mest læste i dag
Rasmus Højlund har ikke været med i de to seneste kampe for det danske landshold. Det skyldes, at han forud for landsholdspausen pådrog sig en skade, der holdte ham væk fra banen.
Derfor har der naturligvis været spekuleret i, hvornår han ville vende retur til banen. Dette meldte Manchester United ikke noget klart ud om, da det kom frem, at han var blevet skadet.
På trods af, at den danske angriber pådrog sig en skade, kan han snart være tilbage. Faktisk lyder det, at der er en chance for, at han er klar til kamp i weekenden, hvor De Røde Djævle skal spille mod Everton.
Torsdag er der kommet en melding fra Manchester United, hvor de giver en status på både Rasmus Højlund og Christian Eriksen, som også er skadet. Han var derfor heller ikke med i de to landskampe mod hhv. Slovenien og Nordirland.
Christian Eriksen kommer dog ikke til at vende retur i denne weekend. Derimod vil han være ude i 'nogle uger', da han har problemer med en knæskade.
For Rasmus Højlund er det derimod anderledes, da han er tæt på at være klar igen. Derfor er der også en chance for, at han bliver klar i denne weekend.
"Det bliver svært med Everton-kampen, men vi arbejder på det. Vi er ikke sikre på, at han når det, men ellers er han forhåbentlig tilbage i næste uge," siger træner Erik ten Hag.
De to danske spillere måtte forlade banen, da Manchester United inden landskampspausen spillede mod Luton. Efter kampen mod Everton, kan Rasmus Højlund vise sig at blive meget vigtig, da der venter en kamp mod Galatasaray i Champions League.
Fodbold
Tennis