Mest læste i dag
Efter det kom frem, at Haas ikke ville give Schumacher en ny kontrakt, har der været spekuleret en del i hans fremtid. Blandt andet har han været sat i forbindelse med Williams, men holdet har afvist, at der skulle være tanker om dette.
Og nu viser det sig, at han færdig i Formel 1 - i hvert fald i den nærmeste fremtid.
Den tyske racerkører, der er søn af legenden Michael Schumacher, har fået kontrakt med det franske hold Alpine. Det er dog ikke i Formel 1, at han har fået en plads. Derimod skal han ifølge BBC køre for holdet i VM-serien for sportsvogne i 2024-sæsonen.
Derfor er det indtil videre kun i en enkelt sæson, at han har forpligtet sig til Alpine. Det kan naturligvis skyldes, at han stadig har et håb om at kunne få en plads i Formel 1 igen i fremtiden.
Den 24-årige kører har i denne sæson været reservekører for Mercedes, og har derfor brugt en del tid i simulatoren. Desuden har han også udført en række tests for holdet. Mere Formel 1-kørsel er det dog ikke blevet til for den unge tysker.
Selvom han nu skal køre i VM-serie for sportsvogne, betyder det ikke, at han er færdig med denne rolle. Han kommer derimod til fortsat at være tilknyttet som reservekører.
Dette er også et bevis på, at han stadig har et mål om at nå tilbage i Formel 1 én dag. At han bliver mere erfaren og moden, ved at køre i en anden motorsport, er dog næppe en skidt ting. Han har nemlig fået kritik for at være for umoden og overilet i sin kørsel.
Fodbold
Tennis