Mest læste i dag
Selvom Holger Rune ramte en dårlig stime i sidste del af sæsonen, hvor han måtte forlade flere turneringer tidligt, har det været et indbringende år for den unge dansker.
Især i den første del af sæsonen gik det rigtig godt for Rune. Derfor fik han i denne periode også skrabet en del præmiepenge sammen.t
Det er naturligvis resultatet af, at han har spillet sig i flere finaler, Grand Slam-kvartfinaler samt sikre sig en enkelt turneringssejre. Ligeledes fik han også en plads ved ATP Finals i Torino, som også har fyldt godt op på kontoen.
Samlet set har det betydet, at han i denne sæson har vundet, hvad der svarer til 28,2 millioner kroner. Derfor kommer den unge dansker næppe til at mangle smør på brødet det næste lange stykke tid.
Der har været flere turneringer, der har lunet godt i kassen, men det er især hans finaler ved Monte Carlo Masters og Rom Open, der har sikret ham store beløb. Selvom det ikke blev til sejre i de to finaler, kunne han alligevel stikke hhv. 3,6 og 4,3 millioner kroner i lommen.
Desuden kaster det også en del penge af sig, når man spiller sig i kvartfinalen i en Grand Slam. Det gjorde han både ved French Open og Wimbledon, hvilket har kastet næsten 6 millioner kroner af sig.
Sæsonen har han netop rundet af i Torino, hvor han deltog i ATP Finals. Det er også en turnering, der har givet ham lidt at snolde for. Helt præcist har det givet ham 4,8 millioner kroner i præmiepenge, selvom det kun blev til en enkelt sejr.
Ydermere har han også lukrative aftaler med brands såsom Nike, Babolat og Rolex. Ifølge B.T. er han blandt andet sikret et tocifret millionbeløb hvert år fra sin aftale med Rolex.
Fodbold
Tennis