Af: Nicolai Busekist
|
23/11/2023 17:07
Mest læste i dag
Den serbiske tennisstjerne har en far, der er kendt for ikke at være bleg for at tage bladet fra munden. Netop dette har han valgt at gøre igen, da han hævder, at hans søn ikke bliver respekteret af medierne.
Fans af Djokovic har længe været af den opfattelse, at han bliver behandlet dårligt af medierne. Faktisk er der flere af dem, der går så vidt at spekulere i en skjult dagsorden.
Djokovic har dog altid forsøgt at afholde sig fra at gå i krig med medierne. Dog har han udtalt, at han har følt, at rivalerne Roger Federer og Rafael Nadal har fået mere fokus i pressen.
Hans far, Srdjan, har dog ikke holdt sig tilbage. I et nyligt interview er han gået til angreb på medierne, som han beskylder for at undgå at fortælle om sønnens succes.
"Federer var den første i verden med 310 uger (på 1.-pladsen på ranglisten, red.). Da Novak indhentede ham, så sagde de, at Steffi Graf havde 370 uger eller sådan noget. Så indhentede han også hende," sagde han ifølge Sportal.
"Så opfandt de nogen, der fra før Open Era havde 500 uger på toppen."
Han er også kommet med en overraskende udtalelse om, at hans søn potentielt kan trække sig tilbage fra tennis i 2024.
"Dette er ikke hele hans liv. Tennis er kun en del af hans liv. Han vil først blive anerkendt og kendt for det, han vil lave, når han afslutter sin tenniskarriere, hvilket han forhåbentlig vil gøre næste år," sagde han.
Det er dog værd at nævne, at det ikke er noget Djokovic selv har udtalt sig om, hvorfor det ikke vides, hvor meget, der skal lægges i udtalelsen.
Fodbold
Tennis