Tidligere F1-kører taler ud: Michael Schumacher troede, at jeg forsøgte at dræbe ham

Af: Nicolai Busekist

|

22/11/2023 17:00

Formel 1-legenden Michael Schumacher havde overbevist sig selv om, at hans modstander forsøgte at dræbe ham.

Mest læste i dag

I den nye dokumentar 'Being Michael Schumacher' bliver tidligere Formel 1-kører David Coulthard interviewet om det famøse sammen mellem ham og Schumacher under Belgiens Grand Prix i 1998.

Dengang havde Coulthard et bittert skænderi med Schumacher efter deres kollision på banen. Det forhindrede nemlig den legendariske kører i at vinde løbet.

Han hævder, at Schumacher nægtede at acceptere, at det ikke var med vilje. Tværtimod mente han, at det var en form for sammensværgelse for at dræbe ham.

Den tyske racerkører var rasende efter deres kollision, hvorfor han styrtede ind i McLaren-garagen. Det gjorde han selvfølgelig med det formål at konfrontere Coulthard, fordi han havde ødelagt hans løb.

"Michael troede, at det var en form for sammensværgelse om at dræbe ham og prøve at hjælpe min holdkammerat Mika. Men det var simpelthen et uheld. Det var bare en af de ting," siger Coulthard ifølge The Sun.

Belgiens Grand Prix blev afviklet under meget våde forhold, hvorfor det var farligt at køre på den glatte bane. På den første omgang var der et stort sammenstød, og derfor måtte man stoppe løbet i over en time. Efter genstarten havde Schumacher overhalet Damien Hill.

Han var næsten 40 sekunder foran, da han skulle overhale Coulthard med en omgang. Men han ville ikke lade ham passere, hvilket fik Schumacher til at ryste med næven i raseri. Til sidst forsøgte han at lade Schumacher køre forbi ved at reducere sin hastighed, men bliver på racerlinjen.

Desværre medførte det, at han kørte direkte ind i Coulthard. Og i den nye dokumentar ser man en optagelse af Schumacher, der var rasende over det.

"David er en fornuftig kører, så jeg forstår slet ikke, hvorfor han opførte sig sådan," sagde han dengang.

Dette fik Coulthard til at reagere ved at sige: "Jeg kan ikke forstå ham. Han har lige anklaget mig for at ville dræbe ham. Han er nødt til at tage det tilbage. Det kan ikke være sandt. Jeg håber, at han har en vis fortrydelse over sine udtalelser."