Af: Nicolai Busekist
|
21/11/2023 10:00
Mest læste i dag
Den danske racerkører Frederik Vesti får fredag muligheden for at bevise, at han hører til i den absolutte elite, hvad angår motorsport. Her får han nemlig til at sidde bag rattet i Lewis Hamiltons Mercedes-racer i fredagens første træning.
Det er ikke første gang, at den 21-årige dansker får mulighed for at køre i en Formel 1-bil i denne sæson. Det gjorde han også forud for løbet i Mexico City, men her var det dog George Russells bil, han overtog.
Mercedes har på sin hjemmeside bekræftet, at det denne gang bliver Hamilton, der må sidde over i første træning. Derfor får Vesti mulighed for at prøve kræfter med Yas Marina-banen i Abu Dhabi.
"Jeg ser frem til at bygge på min erfaring på Yas Marina. Det er en bane, jeg kender godt, og det vil uden tvivl gøre det nemmere at komme ind i tingene i løbet af en times træning," siger Vesti til Mercedes' hjemmeside.
Da Vesti sidst fik mulighed for at køre i en Formel 1-bil blev det kun til 24 omgange. Alligevel var han glad, da han forlod bilen efterfølgende. Det var han, selvom han ikke ligefrem havde imponeret på resultattavlen.
Faktisk var han på 19.-pladsen den langsomste bil på banen, som fik sat en tid. Den eneste, der sluttede under ham, var Théo Pourchaire hos Alfa Romeo, fordi han ikke fik sat en tid.
Det er dog værd at bemærke, at han efterfølgende er blevet taget i forsvar af Mercedes. Der var nemlig problemer med bilen, og det forhindrede ham i at trykke speederen helt i bund. Der var derfor en forklaring på, hvorfor han generelt kørte langsomme omgangstider.
Fodbold
Tennis