Af: Nicolai Busekist
|
18/11/2023 15:00
Mest læste i dag
Haas har ved flere lejligheder i år kørt en god kvalifikation, mens historien i søndagens løb har været en anden. Derfor har Kevin Magnussen heller ikke høje forventninger til, hvad der kan lade sig gøre søndag morgen.
I kvalifikationen formåede han at sikre sig en plads som nummer ni. Derfor har han et godt udgangspunkt til søndagens løb. Det betyder dog slet ikke, at han er sikker på at få point i løbet.
Han er godt tilfreds med at have kørt sig til en 9.-plads, men han vil ikke lade sig rive med. Han ved godt, at søndagens løb som regel plejer at være en anden historie for Haas.
"Vi har været gode om lørdagen før, og det er typisk en anden historie om søndagen. Vi må være glade for i dag og tilfredse med tidtagningen," sagde han til Viaplay efter kvalifikationen.
Han sagde også, at det er søndagens løb, der bliver 'den rigtige test'. I år er det kun blevet til point i tre løb for den danske racerkører, hvorfor det vil gøre godt for hans sæson, hvis han søndag kan hente point.
På trods af den fine kvalifikation, kan han dog ikke mærke de store forbedringer i bilen. Netop derfor vil han ikke udelukket, at løbet bliver en anden historie.
"Det er mere track specific (specifikt i forhold til banen, red.) og en asfalt, vi før har været gode på. Den nye slags asfalt, som er meget smooth, virker til at være bedre for os. Men i løbet kan det stadig være en anden historie," sagde han.
Fodbold
Tennis