Ærgerlig Kevin Magnussen med nedslående melding

Af: Nicolai Busekist

|

21/11/2023 14:25

Racerkører Kevin Magnussen er kommet med en nedslående melding, efter at have kørt sæsonens næstsidste Formel 1-løb.

Mest læste i dag

Det har ikke været en god sæson for Haas, der meget vel kan ende på sidstepladsen i mesterskabet. Der er kun ét løb tilbage, hvor de har mulighed for at hente Alfa Romeo, der har et forspring på fire point.

Hvis de ikke formår at gøre dette, vil det naturligvis være til at mærke for det amerikanske hold. Der er nemlig flere millioner af kroner til forskel på placeringerne i det samlede konstruktørmesterskab.

Heller ikke i Las Vegas lykkedes det for Haas at hente point. Kevin Magnussen kom ganske vist i mål, mens hans holdkammerat Nico Hülkenberg måtte forlade løbet med få omgange tilbage.

Efterfølgende har den danske racerkører forklaret, at han faktisk havde en god følelse med bilen. Han mente, at de både kunne håndtere dækslid og opretholde et tempo, der kunne give point. Alligevel måtte de forlade Las Vegas uden et eneste point.

"Jeg føler, at vi havde nedbrydningen og tempoet til at score point, men det gjorde vi ikke. Jeg er nødt til at gennemgå det og se, hvordan vi kunne have gjort det bedre," sagde han til Haas' hjemmeside.

"Det føles som om, at vi for en gangs skyld havde godt styr på dækslid og tempo i løbet. Endda også i slutningen af hvert stint. Der var masser af udvikling på banen gennem løbet, hvilket var fint og en del af udfordringen. Jeg har nydt det."

Magnussen har sikret sig endnu et år som kører for Haas, hvorfor han også skal køre Formel 1 næste år.

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at hans sæde hos det amerikanske hold kan være i fare, hvis der ikke sker forbedringer. Blandt andet er der flere yngre kørere, der står klar til at tage hans sæde fra ham.