De fleste har prøvet at tage et par kilo på over julen. Det kan nemlig være svært at holde sig fra både godter og julemad.
Men hvis man er professionel fodboldspiller, kan det være en god idé at holde sig tilbage. Hvis man tager for meget på, kan det nemlig ende med at koste dyrt.
Sådan er det i hvert fald, hvis man spiller i Borussia Dortmund i Bundesligaen. Her har de nemlig valgt at indføre bøder, hvis man tager for meget på over julen.
Når spillerne vender tilbage efter deres juleferie, skal de en tur op på vægten. Hvis de har taget på, så koster det en bøde. Det betyder naturligvis også, at de alle er blevet vejet forud for juleferien.
Dette er blevet afsløret af forsvarer Thomas Meunier. Han har også fortalt, at det koster 1.000 euro, svarende til cirka 7.400 kroner, hvis man tager et kilo på. Spiser man lidt for meget, kan det derfor ende med at koste dyrt.
"For hvert et kilo du har taget på i julen, koster det 1.000 euro," siger han ifølge mediet ad.nl.
Han har også fortalt en historie om en spiller, der stod til at skulle betale en bøde på over 74.000 kroner. Han endte dog med at slippe, hvis blot man formåede at smide den overflødige vægt på kort tid
"Jeg vil ikke nævne navne, men én stod på et tidspunkt til at skulle betale 10.000 euro (cirka 74.000 kroner, red.) Han kunne slippe, hvis han smed kiloene hurtigt nok. Det lykkedes han med," fortæller han.
Meunier og co. har haltet i Bundesligaen i denne sæson, men de har til gengæld spillet godt i Champions League. Derfor kan de se frem til at skulle spille mod PSV i ottendedelsfinalerne til februar.