Af: Jesper Bengtson
|
05/06/2024 07:48
Mest læste i dag
Real Madrid har vinket farvel til deres tyske midtbanemotor, Toni Kroos, som har spillet i kongeklubben siden 2014.
Det er efterfølgende kommet frem, at Kroos, som har vundet trofæet med de store ører hele seks gange, har fået et særligt tilbud fra Carlo Ancelotti; og det er endnu uvist, om tyskeren takker ja.
Sådan skriver Sportbild.
Efter Real Madrids 2-0-sejr over Borussia Dortmund lørdag aften i London, roste den italienske træner den nu pensionerede midtbanestjerne.
I samme ombæring løftede italieneren sløret for, at Kroos stadig har en plads på holdet, hvis han skifter mening omkring sit farvel til fodbolden:
”Vi venter på ham. Hvis han ændrer mening, er han altid velkommen. Han kunne ikke have stoppet bedre."
Ancelotti var dog ikke færdig med at rose Kroos, og han tilføjede kort efter, at tyskeren har opnået vaskeægte legendestatus i Real Madrid:
"Han er en legende i klubben. Alle Real Madrid-fans er taknemmelige for det, han har gjort for klubben", lød det cheftræneren.
Kroos' beslutning om at stoppe kommer måske som et chok for mange, da han stadig har niveauet til at følge med på øverste hylde.
Fans og medspillere vil for evigt huske ham for sin enestående sparketeknik, sublime overblik og kølige natur.
Selvom alt peger på det, så vides det endnu ikke, om det var Kroos' sidste kamp nogensinde... For tilbuddet fra Ancelotti står tilsyneladende stadig ved magt.
Fodbold
Tennis