Christian Eriksen kan være på vej til Saudi-Arabien

Af: Nicolai Busekist

|

11/12/2023 19:00

Den danske stjerne Christian Eriksen er faldet ned i hierarkiet i Manchester United, og kan derfor blive solgt i januar.

Mest læste i dag

I denne sæson har Christian Eriksen spillet en mindre rolle i Manchester United. En stor del af tiden starter han på bænken, hvorfor det sjældent bliver til mere end en halv times spilletid pr. bank.

Derfor er det tydeligt, at træner Erik ten Hag ikke har den store fidus til den 31-årige dansker. Dette har ført til rygter om, at den engelske klub er åben for at sælge ham i det kommende transfervindue.

For nylig udtalte klublegenden Roy Keane, at Eriksen er en af de spillere, som han gerne ser solgt. Den danske midtbanespiller var dog ikke den eneste spiller, han pegede på i denne forbindelse. Tværtimod var det nærmest halvdelen af truppen, der blev udpeget.

Dette har naturligvis medført, at der er opstået spekulationer om, hvor Eriksen kan havne. Og nu lyder det, at der er interesse for ham i Saudi-Arabien.

Konkret skulle interessen være fra klubben Al-Ettifaq, hvor Liverpool-legenden Steven Gerrard er træner. Her skulle man have udset sig Eriksen til at styrke deres midtbane, hvilket de ønsker at gøre allerede i det kommende transfervindue.

Ifølge den kendte transferjournalist skulle klubben være klar til at betale omtrent 150 millioner kroner for Eriksen. Hvad de er klar til at tilbyde ham, er der ingen meldinger om, men en lukrativ kontrakt kan være på bordet.

Eriksen har fortsat kontrakt med United til 2025, hvorfor han ikke er tvunget til at lede efter en ny klub. Det betyder, at det da også er usandsynligt, at han skulle forlade Premier League til fordel for Saudi Pro League i januar.

Tidligere har det været på tale, at han én dag kan vende hjem til Superligaen. Om han er klar til at gøre dette allerede nu, er dog svært at tro på.