Jürgen Klopp har et ønske om at styrke sin trup, hvorfor Liverpool er i gang med at sondere markedet. Dette har fået dem til at kigge i retning af Fulham.
Ifølge det spanske medie Fichajes skulle Liverpool have et godt øje til Joao Palhinha. Det er de dog ikke ene om at have, da særligt Manchester United også holder øje med ham. Palhinha har imponeret i stor stil efter sit skifte til Craven Cottage for to år siden.
Palhinha var tæt på et skifte til Bayern München på Deadline Day, men aftalen løb ud i sandet. Det var dog så tæt på at blive en realitet, at han faktisk var fløjet til Tyskland. I sidste ende blev han nødt til at rejse tilbage til Fulham.
Det betyder dog ikke, at han har planer om at blive i klubben. Derimod lyder det, at han skulle være klar til at skifte til en større klub, og dette kan Liverpool være klar til at tilbyde ham.
Ifølge TEAMtalk har Liverpool ikke blot vist interesse for ham i et stykke tid, men har også allerede åbnet dialogen med hans repræsentanter. Mediet mener at vide, at det samme gør sig gældende for Arsenal og United.
Fulham er åbne for at sælge Palhinha, men det bliver ikke billigt. Derimod lyder det, at de kræver 60 millioner pund for ham, svarende til lidt over 520 millioner kroner. Angiveligt var Bayern München blevet enige med Fulham om en pris i dette leje.
Selvom Liverpool i sommer hentede fire nye midtbanespillere, herunder Alexis Mac Allister, er de ikke færdige med at styrke midten. Derfor skulle de have indstillet på at betale for den 28-årige Palhinha næste år.