Cristiano Ronaldo i problemer: Trækkes i retten for voldtægt

Af: Nicolai Busekist

|

05/10/2023 10:01

Fodbold
Foto: ANP via Getty Images
Foto: ANP via Getty Images
Cristiano Ronaldo står overfor nye problemer, da han bliver trukket i retten for en påstået voldtægt.

Mest læste i dag

Det er ikke første gang, at Cristiano Ronaldo står i denne situation. Han har før været i søgelyset på grund af en påstået voldtægt.

Og selvom han sandsynligvis havde håbet på, at han ikke skulle høre mere til det, slipper han ikke. Den portugisiske stjerne bliver igen hjemsøgt af en påstået voldtægt af en kvinde ved navn Kathryn Mayorga. Efter sigende skulle voldtægten være begået i Las Vegas i 2009.

Selvom sagen allerede har været behandlet ad flere omgange, giver Kathryn Mayorga og hendes advokater ikke op. Ifølge ESPN og andre amerikanske medier, vil kvindens juridiske hold forsøg at få sagen genåbnet som et civilt søgsmål.

Kvinden søger i denne forbindelse en stor erstatning på flere millioner dollar. Dermed vil hun forsøge at vriste penge ud af den 38-årige stjerne, selvom hun allerede er blevet betalt én gang.

Tilbage i 2010 blev hun betalt 375.000 dollar, hvilket svarer til omtrent 2,6 millioner kroner. Denne betaling fandt sted mod, at hun ikke ville gøre mere ud af sagen.

I 2019 blev der skrevet et nyt kapitel i sagen, da politiet i Las Vegas besluttede at genåbne den. Igen kom man frem til, at der ikke kunne rejses tiltale, da der ikke være tilstrækkeligt bevismateriale.

Ronaldo har hele vejen igennem nægtet sig skyldig, men alligevel nægter Kathryn Mayorga og hendes advokater at slippe sagen.

Efter sigende mødte den dengang 25-årige kvinde Ronaldo på en natklub i Las Vegas, hvorefter hun og en gruppe venner blev inviteret hjem til hans hotel.

I et søgsmål flere år senere, kom det frem, at hun hævdede, at Ronaldo havde voldtaget hende. Derimod har Ronaldo fastslået via sine advokater, at det hele foregik med samtykke.

Alligevel blev hun betalt 375.000 dollar i 2010, hvilket skete i forbindelse med en såkaldt fortrolighedsaftale. Det betød, at hun ikke må gå videre med sagen. På trods af dette besluttede hun i 2018 at give et interview til Der Spiegel, hvor hun fortalte sin version af sagen.

"Efter at han voldtog mig, ville han ikke lade mig være. Han kaldte mig 'baby, baby'. Han gav mig et skyldigt blik. Som om han havde dårlig samvittighed. Jeg husker det ikke helt, men jeg mener, at han sagde 'undskyld' og 'er du kommet til skade?'," sagde hun blandt andet i interviewet ifølge B.T.