Tirsdags aften, da Champions League-semifinalen mellem Borussia Dortmund og Paris-Saint Germain blev fløjtet af, stod det klart, at det tyske hold havde sikret sig en plads i finalen.
Dermed måtte Paris vinke farvel til drømmene om at stå med CL-trofæet mellem hænderne senere på sæsonen. Det viser sig dog, at Paris' CL-drømme ikke var det eneste, der blev vinket farvel til den aften.
Måske du lagde mærke til, at kampens dommer, Daniele Orsato, brød ud i gråd, da han havde fløjtet af, og det var der faktisk en helt særlig grund til.
Sådan skriver mediet Bild.
Årsagen var, at tirsdagens kamp var hans sidste, europæiske kamp nogensinde.
Den 48-årige italienske dommer kunne ikke holde tårerne tilbage, da slutfløjtet lød på Parc des Princes. Efter at have dømt topfodbold i adskillige år er en æra ved at være ved vejs ende.
Når EM er forbi har, han dømt sin sidste fodboldkamp.
Mens kampen mellem PSG og Dortmund 'bare' var en CL-semifinale for mange, så betød den langt mere for Orsato, der tilbage i 2020 blev kåret til årets dommer af International Federation of Football History & Statistics (IFFHS).
Italieneres emotionelle reaktion afspejler hans engagement og passion for sporten.
Herunder kan du se billedet, der nu går hele verden rundt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Efter nederlaget til Dortmund satte Mbappé et par ord på, hvad der skal ske nu. Især én ting følte han, at han blev nødt til at gøre.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.