Af: Nicolai Busekist
|
28/08/2024 11:15
Mest læste i dag
I de kommende landskampe vil det være Pierre-Emile Højbjerg, der kommer til at løbe rundt med anførerbindet om armen. Han er nemlig blevet udvalgt som ny anfører efter Simon Kjærs stop på landsholdet.
Det er en beslutning, der er blevet truffet, selvom målmand Kasper Schmeichel overtog anførerbindet i Simon Kjærs fravær under EM. Derudover har Christian Eriksen også båret det ved et par lejligheder.
Landstræner Lars Knudsen, der dækker ind for Morten Wieghorst, som har overtaget for Kasper Hjulmand, har et klart svar på denne beslutning. Han mener, at hans kvaliteter taler for sig selv, men beslutningen er truffet af en anden årsag.
I modsætning til Schmeichel, så er Højbjerg nemlig en spiller, der er en langsigtet løsning for det danske landshold.
"Pierre-Emile har gjort det godt og taget en stor lederrolle på landsholdet allerede, og med Pierre-Emile peger det også fremad for vores anfører. Én, som vi håber, kan være på landsholdet i mange år," sagde Lars Knudsen til pressen ifølge Ritzau.
"Han viser en stor passion. Det har Kasper (Schmeichel, red.) også, og vi har også Kasper og Christian (Eriksen. red.) i vores viceanførergruppe, som er stærke personligheder og kommer med en kæmpe erfaring."
Daniel Agger, som er midlertidig assistenttræner og tidligere anfører på landsholdet, sætter også ord på valget af Højbjerg.
I september skal det danske mandskab i aktion i to kampe, hvor de møder hhv. Schweiz og Serbien i to kampe i Nations League.
Den første kamp bliver spillet den 5. september, hvor de får besøg af Schweiz. Dernæst er det tid til at få besøg af Serbien, der lægger vejen forbi Danmark den 8. september.
Fodbold
Tennis