Det er kun et spørgsmål om tid: Christian Nørgaard deler stor Thomas Frank-afsløring
Af: Emil Martesen
|
14/11/2024 18:54
Mest læste i dag
Christian Nørgaard og Thomas Frank har gennem årene udviklet et nært forhold i Brentford, hvor den danske midtbanespiller har vokset sig til en central figur og nu bærer anførerbindet under Thomas Franks ledelse.
Deres samarbejde har vist sig særdeles frugtbart, og Thomas Frank har ført Brentford fra en anonym tilværelse i Englands næstbedste række til en stabil position i Premier League.
Succesen har ikke blot styrket deres forhold, men også gjort Thomas Frank til et varmt navn i fodboldkredse – både i England og hjemme i Danmark.
Thomas Frank har længe været nævnt som en mulig fremtidig dansk landstræner, og det var ikke uden grund, at hans navn også denne gang var blandt de første på rygtebørsen, da DBU søgte efter Kasper Hjulmands efterfølger.
Til trods for spekulationerne blev det dog Brian Riemer, der endte med posten.
Christian Nørgaard kender den danske træner særdeles godt, og han har fuld forståelse for hans beslutning om at blive i klubben.
Han lægger dog ikke skjul på, at han tror Thomas Frank bliver landstræner en dag:
"Jeg tror, at Thomas Frank bliver landstræner en dag, men jeg tror ikke, at timingen var rigtig lige nu. Han er glad i Brentford, og jeg tror ikke, at han er færdig med at være klubtræner endnu", lyder det fra Brentford-anføreren til TV 2 Sport.
Med Brentford placeret solidt som nummer 11 i Premier League og Thomas Franks navn ofte nævnt, når topklubber søger nye trænerkandidater, ser Christian Nørgaard en anden vej for Frank på kort sigt:
"Jeg ser ham få et job i en topklub inden for en årrække. Hver gang en topklub mangler en træner, bliver han nævnt som en af de første", fortæller han videre.
Han fortæller i samme ombæring, at rollen som landstræner ville være et andet og måske for tidligt skridt i hans karriere.
Alligevel er Christian Nørgaard overbevist om, at Thomas Franks ambitioner om at lede det danske landshold ikke er forsvundet, men blot er skubbet til en tid, hvor timingen passer bedre.