Af: Nicolai Busekist
|
25/06/2024 11:12
Mest læste i dag
I mere end to år har han forsøgt, men nu ser det ud til, at hans tålmodighed er sluppet op. I hvert fald er hans bolig i Nordsjælland, der har været til salg for 35 millioner kroner, blevet pillet af markedet.
Naturligvis vides det ikke, om han helt har opgivet at sælge den dyre villa. Det kan ikke udelukkes, at han blot har ønsket at justere prisen eller skifte ejendomsmægler. I begge tilfælde vil det betyde, at boligen sættes til salg på ny.
Ifølge B.T. er boligannoncen for den 427 kvadratmeter store bolig med tilhørende 22.071 kvadratmeter grund blevet fjernet. Det vidner om, at han som minimum har opgivet at få 35 millioner kroner for huset, eller at tålmodigheden med ejendomsmægleren er sluppet op.
Den tidligere fodboldspiller købte den eksklusive villa for 12,9 millioner kroner i 2020. Siden da er der også blevet brugt mange penge på at renovere boligen. For to år siden besluttede han, at der skulle ske noget nyt, hvorfor boligen blev sat til salg hos liebhavermæglen Ivan Eltoft.
Men det har ikke været en succes for Bendtner, der endnu ikke er kommet af med sin bolig. Den har været til salg i mere end to år, og i denne periode er prisen ikke blevet justeret én eneste gang.
I og med, at han har svært ved at sælge sin store villa, er der i hvert fald ikke mangel på bolig hos Bendtner. Den tidligere Arsenal-spiller købte i december en lejlighed i København med kæresten Sus Wilkins. Her betalte de 9,5 millioner kroner for en 186 kvadratmeter stor lejlighed.
Netop på grund af købet af denne lejlighed, er det ikke usandsynligt, at der kun er tale om en prisjustering eller et skift af ejendomsmægler.
Fodbold
Tennis