Af: Emil Martesen
|
24/06/2024 17:14
Mest læste i dag
Før det blev Kasper Hjulmands tur, var det Mette Frederiksen og Thomas Helmig, som sad i den varme stol.
I DR-programmet ‘En særlig samtale’ er det journalister fra TV Glad, som får lov at stille spørgsmålene, og derfor bliver både spørgsmålene og svarene anderledes fra de svar, vi kender fra pressen.
Et af de mange spørgsmål omhandlede den danske landstræners løn.
Her blev han forholdt, om han mente, hans løn var for høj i forhold til den tid, han bruger på jobbet.
Et spørgsmål der kommer i kølvandet på, at Ekstra Bladet sidste år kunne afsløre, at hans årlige indkomst beløber sig nu til mellem 5 og 6 millioner kroner, svarende til en månedsløn på 416.000-500.000 kroner.
Kasper Hjulmand var også klar i spyttet, da spørgsmålet kom:
"Nummer 1: Så skal man ikke tro på alt, hvad Ekstra Bladet skriver, men jeg er helt sikkert privilegeret på den måde, at jeg tjener en god løn, og jeg synes, at det er en diskussion værd", lød det fra ham, før han fortsatte:
"En gang imellem bokser jeg selv lidt med at få tingene til at gå op, når jeg kigger på, hvor mange steder rundt i verdenen, hvor nogle ikke har noget, men jeg synes, at det er en svær diskussion, hvad pengene er værd. I markedet er det en lille løn, og i verden er det en stor løn".
Landstræneren understregede samtidig, at han arbejder mange timer.
På trods af hans nuværende indkomst kunne Kasper Hjulmand have tjent endnu mere, hvis han havde valgt at blive klubtræner i stedet for landstræner.
Han nævnte, at en klubtrænerløn ville kunne have gjort hans familie økonomisk uafhængig, og ikke mindst ville kunne have hjulpet sin udviklingshæmmede bror, der kæmper mod et system, der ikke gør det godt nok.
Du kan se meget mere til Kasper Hjulmand og hans tropper, når de på tirsdag klokken 21 skal forsøge at spille sig videre fra gruppespillet, når de tørner sammen med Serbien.
Fodbold
Tennis