Af: Nicolai Busekist
|
20/02/2024 11:07
Mest læste i dag
Der har været stor interesse for David de Gea lige siden, at det kom frem, at Manchester United ikke ville forlænge hans kontrakt. På trods af dette, så er han stadig ledig på markedet.
Der har blandt andet været interesse fra en række klubber i Premier League, men ingen af dem har formået at lokke ham retur til England. Hertil har der også være interesse for ham i Saudi-Arabien.
Den 33-årige stjerne er bestemt ikke klar til at indstille sin karriere. Derimod er der ifølge The Sun kilder tæt på den spanske målmand, der slår fast, at han er klar til at vente på en chance for at spille i La Liga.
Den britiske avis skriver, at det kan betyde, at han kan vende tilbage til Atletico Madrid. Omvendt har der også været forlydender om, at han kan ende i Real Madrid, hvor de ønsker at forstærke sig på målmandsposten.
Da han står uden kontrakt, vil en interesseret klub ikke skulle betale for ham. Derimod kan de hente ham ganske gratis, hvilket kan vise sig at være en god investering.
I sin tid i United blev det til 545 kampe fordelt på hele 11 sæsoner. I den tid var han med til at vinde Premier League, FA Cuppen, Europa League og to League Cups.
Han har været kædet sammen med et væld af klubber, siden han blev ledig på markedet. Det er blandt andet blevet afsløret, at han i januar afviste et tilbud fra Nottingham Forest.
De Gea har også været meldt 'tæt' på et skifte til Al-Shabab, men angiveligt var hans kone ikke interesseret i at bo i Saudi-Arabien, hvilket fik ham til at droppe det.
Derudover har både Newcastle, Real Betis, Al-Nassr og Bayern München også været nævnt som potentielle destinationer. Alligevel har han endnu ikke fundet en klub, som han er interesseret i at spille for.
Fodbold
Tennis