Af: Jesper Bengtson
|
13/07/2024 13:00
Mest læste i dag
Norge kvalificerede sig ikke til EM.
Det betyder, at Erling Haaland og resten af det norske landshold gået på sommerferie, men de fleste andre verdensstjerner er i aktion for deres respektive nationer.
For Haalands vedkommende har skuffelsen over et misset EM dog ikke sendt ham under dynen. Han nyder nemlig sin sommerferie til fulde i luksuriøse omgivelser på den franske riviera.
Haaland har lejet den imponerende 30 meter lange yacht, Basilic, i Saint Tropez, der er et populært tilflugtssted for de rige og berømte.
Det skriver Ekstra Bladet.
Her har han valgt at tilbringe sin tid på en eksklusiv ferie sammen med familie og venner.
Og det er ikke en billig en af slagsen. Lejen for denne luksusyacht beløber sig til næsten en million kroner om ugen.
Det er et beløb, de fleste ville løfte noget på øjenbrynene over, men det samme kan nok ikke siges for en fodboldstjerne som Haaland, der spiller for Manchester City til en ugentlig løn på 3,3 millioner kroner.
Ombord på Basilic er der ingen mangel på faciliteter. Yachten har plads til op til 11 overnattende gæster, der kan nyde godt af både en swimmingpool og en bar.
For dem, der ønsker lidt mere aktivitet, er der mulighed for snorkling eller at tage en tur på en af de to jetski eller seabob, som følger med yachten.
Haaland er også tidligere på sommeren blevet set feste løs i det spanske paradis Marbella.
Fodbold
Tennis